GRUNDLÆGGENDE SERGENTUDDANNELSE (GSU)

Som sergent er du både leder, vejleder og instruktør. Du vil i det daglige fungere som gruppefører for 10-15 værnepligtige i regimentets HBU-batteri, hvor du er ansvarlig for at gennemføre de fag, som er en del af værnepligtsuddannelsen. Du vil derudover også være gruppefører under taktiske forhold og vejlede de værnepligtige i forhold til hverdagen som soldat.

Du kan som sergent også være fører for Hærens Reaktionsstyrker eller stående styrke og føre enheder, der skal udsendes til et missionsområde.

Så hvis du vil have en fremtid, hvor du motivere andre og udnytte deres kompetencer til det yderste, så er en uddannelse som sergent ved Danske Artilleriregiment måske noget for dig?

ADGANGSKRAV
Hvis du har en basisuddannelse i Hæren eller og en minimumskarakter på 02 eller tilsvarende i fagene matematik, dansk og engelsk fra folkeskolens afgangsprøve, kan du søge sergentuddannelsen. Du skal desuden kunne erhverve kørekort, og det må ikke være fradømt på mødetidspunktet. Forsvaret er IKKE omfattet af uddannelsesloftet.

FOR AT KOMME IND SKAL DU:
Bestå optagelsesprøven

  • Interview med psykolog
  • Helbredsundersøgelse
  • Forsvarets basistest (styrke-/løbetest) i henhold til alder
  • Kunne sikkerhedsgodkendes
  • Opfylde Forsvarets basale helbredskrav

SPØRGSMÅL?
Har du spørgsmål, så kontakt din delingsfører eller tag direkte kontakt til GSE personelforvaltning. Du kan træffe seniorsergent Kenneth Frøslev Christensen på telefon 72 83 80 51.

Du kan læse meget mere om GSU-uddannelsen på Forsvarets hjemmeside.
https://karriere.forsvaret.dk/uddannelse/haeren/almen-sergent/